Aarhus Universitet, Danmark

Aarhus Universitet (AU) er et Top 100-universitet med visionen om at være et eliteuniversitet, der bidrager til udviklingen af national og global velfærd via fremragende forskning og verdensklasseuddannelser. Grundlagt i 1928 er AU i top 20 blandt universiteter oprettet efter 1900. Universitetets hovedafdeling ligger i Aarhus, men der afdelinger spredt ud over det meste af Danmark. Universitetet er organiseret i fire fakulteter (Arts, Science and Technology, Health og Business and Social Sciences), 26 institutter og diverse grundforskningscentre. AU har mere end 10.000 ansatte og i alt cirka 43.000 studerende - af disse cirka 15.000 kandidatstuderende, og omkring 2.000 ph.d.-studerende. Over 10 % af de studerende har en international profil.

Om DPU (Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse)

Danmarks institut for uddannelse og pædagogik ved Aarhus Universitet er centrum for uddannelsesforskningen i Danmark. Med sine 155 ansatte og 90 ph.d.-studerende udgør det et af de største uddannelsesmiljøer i Europa, der dækker hele uddannelsesområdet fra didaktik og livslang læring til sammenlignende uddannelsespolitik og læringsteknologi. Forskningen på DPU er bygget op omkring stærke videnskabelige perspektiver på pædagogik og uddannelse, herunder didaktiske (fag- og almendidaktiske), psykologiske, sociologiske, filosofiske og antropologiske perspektiver. Disse perspektiver er også omdrejningspunkter for de uddannelser, DPU udbyder. Hertil kommer tværdisciplinær forskning, rettet mod bestemte og afgrænsede pædagogiske genstandsfelter, med dagtilbud og skolen som nogle af de største og mest centrale. Den røde tråd i både forskning og uddannelse er sammenhængen mellem høj videnskabelig kvalitet og maksimal anvendelsesorienteret praksisrelevans.

CoReD - Collaborative Re-Design with Schools "Getting together to change school space"

Forskning viser, at veldesignede læringsrum kan have indflydelse på elevers velvære, engagement og læring. Hvis nye såvel som (ny)renoverede lokaler skal lykkes er det imidlertid vigtigt at inddrage lærere og elever, så de på informeret vis kan bidrage til diskussioner og forandringsprocesser. Det kan også helt grundlæggende være en fordel at øge skoleledere, lærere og elevers opmærksomhed på det fysiske skolerum, så det løbende og i endnu højere grad kan samtænkes med og tilpasses den enkelte skoles undervisningspraksis.

Det overordnede mål med dette projekt er at afholde aktiviteter og udvikle ressourcer, der kan bidrage til en øget forståelse for undervisningsmiljøet. Projektets aktiviteter og output vil støtte lærere og skoleledere i at engagere sig mere effektivt i deres læringsmiljø og styrke dem i at træffe beslutninger om faciliteter, materielle ressourcer og digitale løsninger.

CoReD-forskerne har udviklet generelle tilgange og specifikke metoder til brug i deres egen forskning, når de arbejder med lærere, skoleledere og elever i udviklingen af fysiske læringsmiljøer. Målet er nu at udvikle internationalt afprøvede værktøjer, der kan bruges frit af skoler, skoleledere og lærerne uden støtte fra forskerne. Dette sker igennem et samarbejde mellem projektpartnerne, skoler og deres brugere, hvor værktøjerne testes i seks forskellige europæiske lande. De udviklede værktøjer, casestudier og praksisvejledninger bliver oversat til en række europæiske sprog og vil være frit tilgængelige via projektets hjemmeside.

CoReD i Danmark

Hovedparten af danske elever går i den offentlige folkeskole (2019:78,8%). På landsplan er der 1084 offentlige skoler og 554 private skoler (2019) fordelt på 98 kommuner. I de kommende år skal mange danske skoler ny- eller ombygges, delvist som følge af slidte lokaler og forældet design, delvist pga. voksende børneårgange. Alene i København vokser befolkningen med 1000 børn årligt.

I nyere dansk skolebyggeri bygges de fysiske rammer ud fra en vision om at fremme det 21. århundredes kompetencer og bevægelse, hvilket ofte resulterer i at man bygger mere åbne læringsmiljøer med en variation af rumligheder for at kunne imødekomme forskellige arbejds- og læringsformater. Derudover er der stor fokus på indeklima og samtænkning af skolefunktioner med lokale kultur- og fritidstilbud i nybyggerier. Den danske skolearkitektur spejler ofte den pædagogiske opdeling af klassetrin i indskoling, mellemtrin og udskoling, og klasselokalet er stadig dominerende i såvel eksisterende som nybyggeri.

\

De danske skoler der medvirker i CoReD-projektet står alle overfor eller er i gang med en ombygningsproces. CoReD-forskerne støtter op om denne proces ved at hjælpe personale og elever med at udforske sammenhængen mellem didaktisk og pædagogisk praksis, skolens organisering og de fysiske omgivelser, f.eks. ved at stille spørgsmål til hvad der virker godt og hvad der kunne være bedre.

Værktøjet udviklet af det danske team af CoReD er Læringsrummets historie(r) (SES)

Det danske forskerteam